Et stærkt overset hus. Historisk har Croft lavet super vine fra især 1963, 1966, 1970 og ikke at forglemme den legendariske årgang 1945. Croft er siden årgang 2000 vendt stærkt tilbage og lavet nogle af de bedste vine i årgangene 2000 & 2003. Croft er grundlagt i 1678 og hører dermed til blandt de ældste, men Croft ejes i dag af de samme ejerne som Taylors og Fonsecas. Quinta da Roêda er juvellen i Croft og der laves meget gode single quinta vine fra Quinta da Roêda. Quinta da Roêdas historie går langt tilbage og Quinta’en blev grundlagt i starten af det 18′ århundrede og faktisk købt af Taylor’s i 1844. Quinta da Roêda kom på Crofts hænder i 1875 og den har alle dage haft et godt renommé.